5 Myter til læringssprog

5 Myter til læringssprog

En af tingene på min spandliste er flydende at lære spansk. Jeg lærte det grundlæggende under mine GCSE'er (for 16 år siden!), I 2010 deltog i et aftenkursus på UCL og prøvede også med Rosetta Stone og Duolingo.

I løbet af vores store tur besluttede jeg at tage det alvorligt og registreret online til en Rosetta Stone Course. Jeg kontrollerede Middle School B1 og arbejder i øjeblikket op. I mellemtiden renoverer Peter sin grundlæggende viden på fransk.

Samlet burde vi have dækket store dele af det sydlige Stillehav og Sydamerika.

Sprogvidenskab er en af ​​mine lidenskaber (jeg håber, at jeg en dag vil lave en mester i det). Da jeg begyndte at lære spansk, fandt jeg selvfølgelig ud af nogle teorier til sprogindlæring. Til min overraskelse viste nogle af mine antagelser sig at være forkerte. Her er 5 myter til sprogindlæring, som enhver sprogelærer skal huske på.

myte 1. du er for gammel til at lære et nyt sprog

En af de ting, vi oftest hører, er, at børn lærer sprog hurtigere end voksne. Vi navngiver det meget -bevidste eksempel på indvandrerbørn, der lærer engelsk uden en fremmed accent og oversætter det til deres forældre hos lægen eller tandlæge.

Dette er normalt forankret i "kritisk periodehypotese", hvilket indikerer, at børn lærer sprog bedre, fordi deres hjerne er mere elastisk.

Denne teori er blevet stillet spørgsmålstegn ved igen og igen siden begyndelsen [2], og eksperimentelle undersøgelser har vist, at unge mennesker og voksne klarer sig bedre under kontrollerede forhold end små børn [3].

Det er også en myte, at yngre børn lærer at lære hurtigere end ældre [4]. Kort sagt: Du er endnu ikke for gammel til at lære et nyt sprog, så brug det ikke som en undskyldning.

myte 2.. Den bedste måde at bo i et fremmed land

Konventionel visdom dikterer, at du skal flytte til Spanien, hvis du vil lære spansk. Det lyder som en god idé, men hvis du flytter til et nyt land uden at lære noget grammatik på forhånd, bliver du tvunget til at erhverve dårlige vaner.

Du tror måske, at du vil forbedre dig over tid, men overvej hvor mange indvandrere fra den første generation af sætninger som "Jeg tager det" i stedet for "Jeg tager det", selvom de har været i landet i mere end et årti. Uden den rigtige motivation er flytningen til et nyt land ikke en sikker måde at lære et nyt sprog.

myte 3. Hvis du hører et sprog hver dag, skal du lære det gennem osmose

Det kan være fristende at tænde for en radiostation på et lokalt sprog og håbe, at noget kommer ind i din bevidsthed uden indsats, men effektiv sprogindlæring inkluderer alle former for læring: læsning, skrivning, lytning og tale.

Passiv læring vil helt sikkert hjælpe din accent og udtale, men forskning viser, at det alene ikke er nok til at lære et nyt sprog.

myte 4. udtale kræver ikke aktivt arbejde

Mange sprogelever antager, at deres udtale er tilstrækkelig, fordi deres lærer ikke korrigerer dem. Sandheden er, at de fleste lærere alle slipper den største smerte.

Hvis de ikke undervises privat, har lærerne ikke tid til at arbejde på udtalen af ​​de enkelte studerende i klassen. Som et resultat er det det mest forsømte område inden for sprogindlæring.

Test dine verbale færdigheder på reelle indfødte højttalere uden for klasseværelset og stræber efter en næsten modersmålsudtale - radio, tv og film i statens sproghjælp.

myte 5. Det er okay at lave fejl

Som børn bliver vi ofte bedt om at interagere i klassen ved at love, at det er okay at begå fejl. Imidlertid kan fejl være skadelige, når man lærer sprog. Hver gang du bruger den forkerte grammatik, skal du øge sandsynligheden for, at du vil begå den samme fejl igen.

Nogle elever ønsker at lære så meget som muligt så hurtigt som muligt, men der er en stor forskel mellem flydende med fejl og flydende uden fejl, og det er meget vanskeligere at hoppe fra det første end at bygge den anden fra bunden.

Tag dig tid til at lære grammatikken og strukturen korrekte sætninger. Det vil gå langsomt, men det er den eneste måde, hvis du virkelig ønsker at tale flydende.

[1] Lenneberg, 1967; Penfield & Roberts, 1959 [2] Genese, 1981; Harley, 1989; Newport, 1990 [3] Snow & Höfnagel-Höhle, 1978 [4] Stern, Burstall & Harley, 1975; Gorosch & Axelsson, 1964; Bühler, 1972; Florander & Jansen, 1968

 .