Astrofysiker Harald Lesch: Et liv for universet og videnskaben!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Få mere at vide om den berømte astrofysiker Harald Lesch, hans forskning og medietilstedeværelse.

Erfahren Sie mehr über den renommierten Astrophysiker Harald Lesch, seine Forschung und Medienpräsenz.
Få mere at vide om den berømte astrofysiker Harald Lesch, hans forskning og medietilstedeværelse.

Astrofysiker Harald Lesch: Et liv for universet og videnskaben!

Den anerkendte astrofysiker og videnskabsjournalist Harald Lesch har skabt sig et markant navn i videnskabens og mediernes verden. I dag, den 20. juni 2025, vil ARD kaste lys over hans bemærkelsesværdige karriere og hans aktiviteter inden for videnskabskommunikation. Lesch, født den 28. juli 1960 i Gießen, er professor i teoretisk astrofysik ved Ludwig Maximilians Universitetet i München og underviser også i naturfilosofi ved S.J. Filosofisk Universitet. i München. Hans hovedforskningsområder omfatter kosmisk plasmafysik, sorte huller og neutronstjerner, som ikke kun har bragt ham akademisk anerkendelse, men også bred omtale gennem hans medieoptrædener.

Som medlem af "Astronomie i undervisning og undervisning"-kommissionen er Lesch også forpligtet til at fremme astronomi i undervisningen. Han blev berømt gennem tv-showetalfa Centauri, hvor han introducerede seerne til universets grundlæggende principper samt fjerne galakser og solsystemet. Denne serie, som blev sendt fra 1998 til 2007, inspirerede mange mennesker til at interessere sig for videnskab.

Et liv for videnskaben

Harald Lesch kommer fra en kroejerfamilie i Nieder-Ohmen, Hessen, hvor hans far arbejdede som højspændingselektriker. På trods af indledende vanskeligheder i skolen, som var præget af specielle matematiktimer og en alvorlig cykelulykke, lykkedes det Lesch at opnå sin Abitur i 1978. Hans akademiske karriere førte ham til Justus Liebig Universitetet i Gießen og Universitetet i Bonn, hvor han afsluttede sit fysikdiplom i 1984. I 1987 modtog han sit doktorgrad på Radio Planomy.

Mellem 1988 og 1995 arbejdede Lesch i forskellige videnskabelige stillinger, blandt andet som forskningsassistent ved Heidelberg-Königstuhl statsobservatorium og som forskningsassistent ved Max Planck Instituttet for Radioastronomi i Bonn. I 1992 tilbragte han tid som gæsteprofessor ved University of Toronto og afsluttede sin habilitering i 1994 ved University of Bonn. I 2010 blev asteroiden (35357) Haraldlesch navngivet til hans ære.

Engagement i samfundet

Siden 1995 har Lesch været professor i astrofysik ved Ludwig Maximilian Universitetet i München og arbejder samtidig som ekspert i astrofysik for den tyske forskningsfond (DFG). Ud over sine akademiske forpligtelser er Lesch aktiv i offentligheden. Han organiserer forskellige videnskabelige diskurser og deltager i paneldiskussioner, herunder en diskussion om ufoer i 1994. Emner som klimaforandringer og elbilernes rolle er særligt vigtige for ham, som han har givet udtryk for forskellige meninger om gennem årene.

Hans engagement afspejles også i hans rolle i den rådgivende bestyrelse for Heraeus Educational Foundation og Bavarian Climate Council. I 2023 deltog Lesch i demonstrationer for at protestere mod underslaget mod sidste generations miljøbevægelse. Han driver også YouTube-kanalen sammen med andreBig Bang, rum og liv, som også bidrager til populariseringen af ​​videnskaben.

Harald Lesch er ikke kun akademisk succesfuld, men også aktiv som forfatter. Han har udgivet adskillige bøger og lydbøger om emnerne astrofysik og filosofi. Lesch ser ingen modsætning i videnskab og religion, hvilket gør ham til en efterspurgt taler i tværfaglige diskussioner. Hans karisma og ekspertise gør ham til en nøglefigur i moderne videnskabskommunikation.

Endelig er det vigtigt at anerkende Harald Leschs indflydelse på videnskab og samfund. Hans præstationer som videnskabsjournalist og underviser har bidraget til at gøre komplekse videnskabelige emner forståelige for en bredere offentlighed.

For yderligere information om Harald Lesch, besøg venligst ARDs mediebibliotek på ARD mediebibliotek og Wikipedia-siden Wikipedia.

Quellen: