Forbundsdagen beslutter: Udvalg for alle – AfD protesterer voldsomt!
Den 5. juni 2025 besluttede Forbundsdagen, at parlamentariske grupper i udvalget ikke skulle have lov til at modtage nomineringer til formandsposten og næstformandsposten.

Forbundsdagen beslutter: Udvalg for alle – AfD protesterer voldsomt!
Den 5. juni 2025 godkendte Forbundsdagen en fortolkningsbeslutning fra udvalget for valgkontrol, immunitet og forretningsorden. Denne beslutning blev truffet med stemmer fra CDU/CSU, SPD, Alliance 90/De Grønne og Venstre, mens kun AfDs folketingsgruppe stemte imod. Beslutningen vedrører retten til at foreslå kandidater til formanden og næstformændene for de stående udvalg i adgangsproceduren.
Beslutningen er baseret på en betænkning fra forretningsordensudvalget (21/303) og indrømmer, at en folketingsgruppe ikke kan gives ret til at foreslå kandidater til begge poster i samme udvalg i aktindsigtsproceduren. Dette er i tråd med årtiers parlamentarisk praksis, som favoriserer forskellige fraktionstilhørsforhold for formanden og næstformand. Udvalgsmøder, især dem den 1. juni, styrkede denne regel.
Baggrunden for beslutningen
Udvalgsformanden Macit Karaahmetoğlu (SPD) og koalitionsfraktionerne understreger den store betydning af forskellige fraktionstilhørsforhold. En bekymring, som Unionens parlamentariske gruppe også har rejst, er undgåelse af ledige stillinger, der kan opstå, hvis en parlamentarisk gruppe besætter begge poster. Denne opdeling skal sikre udvalgenes handleevne. SPD ser også en mulig begrænsning i udvalgenes handlemuligheder, hvis begge poster er besat af samme fraktion.
Den Grønnes folketingsgruppeordfører understreger, at den eksisterende praksis binder alle politiske grupper, og at der ikke er nogen udelukkelse af oppositionen. Til gengæld kritiserer AfD beslutningen og ser en manglende begrundelse for valgbeslutningen. Hun understreger, at manglende valg af visse kandidater er årsag til ledige stillinger.
Udvalgenes rolle i Forbundsdagen
Forbundsdagens tekniske arbejde udføres i høj grad i udvalgene, som er mere teknisk organiserede end folketingsgrupperne. Som eksempler kan nævnes Retsudvalget, Budgetudvalget og Udvalget for Andragender. Sammensætningen af disse udvalg er baseret på forholdstalsrepræsentationen af folketingsgrupperne, hvilket betyder, at sammensætningen skal afspejle forholdet mellem folketingsgrupperne i plenarforsamlingen. Dette kaldes princippet om spejlbillede.
Udvalgsformandskabet er af forfatningsmæssig betydning, fordi det kan påvirke et mindretals parlamentariske kontrolrettigheder. På trods af dette har en udvalgsformand samme stemmeret som øvrige medlemmer. Udpegningen af udvalgsmedlemmer er normalt de parlamentariske gruppers ansvar, mens Forbundsdagen træffer beslutning om nedsættelse af udvalg inden for rammerne af sin selvstændighed i forretningsordenen. Forfatningspligtige udvalg omfatter Udenrigsudvalget og Udvalget for Andragender.
Forbundsdagens nye beslutning viser, hvor vigtig magt- og ansvarsfordelingen inden for parlamentariske strukturer er. Dette sikrer, at de forskellige politiske holdninger også afspejles i udvalgenes operationelle virksomhed.