Expedition Island Pride: Deep-Sea råvarer eller miljøforringelse?

Expedition Island Pride: Deep-Sea råvarer eller miljøforringelse?

Clarion-Clipperton-Zone, Pazifik - Fascinerende skatte slummer i havet: mangan, nikkel, kobolt og kobber, bundet i form af mangan nubs, venter på deres opdagelse. På grund af deres anvendelse i moderne teknologier, især i batterier til elbiler og vindmøller, er disse mineraler af ekstraordinær værdi. Muligheden for at høste disse råvarer i dybhavet vekker ønsker og er genstand for aktuel forskning.

Et øjeblik finder en dybtgående analyse af den mulige miljøpåvirkning af fjernelse af råmateriale sted om bord på forskningsekspeditionen "Island Pride". Arte -reporter Michael Stocks og hans kameramand ledsager virksomheden som det eneste filmteam og dokumenterer testen af ​​en stor undervandshøstmaskine, der sigter mod at udarbejde havbunden effektivt. Det påpeges dog den kontrovers, der udtrykkes af forskellige forskere. Mange forskere frygter, at afviklingen af ​​mangan -nollerne alvorligt kunne forstyrre den følsomme marine økologi, hvilket fører til opvarmede diskussioner i den professionelle verden og videre.

Debatten om råvarer fra havet

verdensomspændende er der forskellige tilgange til dyb -sea bjergkonstruktion. Mens Tyskland, der har et licensområde i Clarion Clipperton-zonen mellem Hawaii og Mexico, har givet et moratorium for dybhavsbygning for at undersøge de økologiske konsekvenser, er mange andre lande og virksomheder skeptiske over for sådanne begrænsninger. Ifølge Federal Institute for Geosciences and Raw Materials kunne Tyskland dække 6% af kobberkravet, 51% af nikkelbehovet og endda 80% af Cobalt -kravet.

Den International Sea Board Authority (ISA) planlægger at sætte regler for dyb -sea bjergbyggeri om sommeren. Dette gøres i sammenhæng med en voksende interesse, da over 20 medlemsstater i ISA såvel som store virksomheder som BMW, Google, Samsung og Volvo viser en fælles interesse for at reducere råvarer i havet. I mellemtiden har Japan allerede erhvervet licenser og planer om at reducere elementer i sin økonomiske zone, hvilket potentielt kan betyde, at landet kan sikre sit råmaterialeforsyning i årtier. Japan støtter ikke et moratorium og forfølger derfor en aggressiv udnyttelse af sine havressourcer.

placeringen i Tonga

Island State Tonga viser også ambivalente udsigt over dyb -sea bjergkonstruktion. Regeringen samarbejder med et selskab for at udnytte muligheden for at nedbryde manganrør for at renovere den faldne husstand. Imidlertid udtrykker fiskere i regionen bekymringer og frygter, at dette kan have negative effekter på fiskebestanden og turisthvalobservation. Et civilsamfundsforum kræver endda et forbud mod dyb -sea -dyrkning, mens den geologiske tjeneste i Tonga ser de økonomiske muligheder. Tonga kunne tjene op til $ 2,50 pr. Sofistikeret ton mangansknubs med en potentiel sammenbrud på op til tre millioner tons årligt.

Debatten om dyb -sea bjergkonstruktion holder ikke kun forskere, regeringer og virksomheder i spænding, men stiller også spørgsmålet om balancen mellem teknologisk fremgang og miljøbeskyttelse: hvor meget er vi klar til at risikere vores råmaterialer, og hvilken fremtid vil vi designe for havet? Et svar er stadig verserende, mens ekspeditionen "Island Pride" kommer til bunden af ​​naturen.

Yderligere information er tilgængelig på Prisma og .