Finland hæver aldersgrænsen for reservister: alarmerende planer!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Finland planlægger at hæve aldersgrænsen for reservister, efterhånden som internationale fredsforhandlinger om Ukraine finder sted.

Finnland plant, die Altersgrenze für Reservisten zu erhöhen, während internationale Friedensgespräche zur Ukraine anstehen.
Finland planlægger at hæve aldersgrænsen for reservister, efterhånden som internationale fredsforhandlinger om Ukraine finder sted.

Finland hæver aldersgrænsen for reservister: alarmerende planer!

Den 14. maj 2025 rapporterede Finland om en væsentlig ændring i sin militærpolitik. Planen er at hæve aldersgrænsen for reservister fra 60 til 65 år for at øge antallet af tropper med 125.000 soldater. Dette projekt er en del af et bredere mål om at øge antallet af reservister til en million inden 2031. I øjeblikket er alle mandlige finner op til 60 år underlagt militærtjeneste, mens kvinder kan tjene frivilligt. Tjenestepligten varierer mellem 165, 255 eller 347 dage afhængig af rang og uddannelse.

Disse tiltag vurderes som et svar på den ændrede sikkerhedssituation i Europa, især efter den russiske invasion af Ukraine for to år siden, som fik Finland til at tilslutte sig NATO. Der bor i øjeblikket omkring 5,6 millioner mennesker i Finland.

Opfordrer til våbenhvile

Kansler Friedrich Merz opfordrer til en "ubetinget" våbenhvile i Ukraine. Dette bør tjene som grundlag for fredsforhandlinger. Merz fremsatte kommentarerne efter et møde med FN's generalsekretær Antonio Guterres. I den forbindelse blev EU-Kommissionen bedt om at udvikle nye forslag til sanktioner mod Rusland med fokus på energi- og finanssektoren.

Forbundsudenrigsminister Johann Wadephul opfordrede Putin til at tale med Zelensky i Istanbul torsdag. Wadephul understregede, at initiativet nu ligger hos Putin. Der er dog usikkerheder omkring mødet: ifølge mediernes rapporter vil den russiske udenrigsminister Lavrov ikke deltage, mens Kreml-talsmand Peskov meddelte, at en russisk delegation vil være i Istanbul.

Våbenhvile-ultimatum og sanktioner

Et ultimatum til Rusland om en våbenhvile er allerede bestået. Ukraine og europæiske allierede som Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Polen havde opfordret til en 30-dages, fuldstændig og betingelsesløs våbenhvile. Men Rusland afviste ultimatummet og fortsatte sine angreb. Merz annoncerede nye sanktioner i et interview, hvis der ikke sker fremskridt.

EU har vedtaget 16 sanktionspakker mod Rusland siden krigens start, og den 17. pakke er allerede under udarbejdelse. Planlagte tiltag omfatter foranstaltninger mod den russiske skyggeflåde og virksomheder, der unddrager sig sanktioner. Det er fortsat uklart, i hvilket omfang Ungarn vil gå med til de nye forslag.

Planlagte forhandlinger og dialog

Rusland er gået med til direkte samtaler med præsident Putin i Istanbul, som vil begynde uden forudsætninger. Ukraines præsident, Volodymyr Zelensky, udtrykte sin vilje til at møde Putin personligt og forventes ifølge USA's præsident, Donald Trump, at gå med til forslaget. Ruslands deltagelse i forhandlingerne er dog stadig usikker, hvilket fører til spekulationer om, at Putin muligvis ikke er villig til at møde Zelensky.

Zelensky har gjort det klart, at han kun ønsker at tale direkte med Putin, men der har cirkuleret bekymringer i medierne om, at samtaler potentielt kan finde sted på niveau med særlige udsendinge. Men på trods af Putins erklæring om, at der ikke skal være nogen forudsætninger, er der grundlæggende krav fra Rusland.

Situationen er fortsat anspændt, især efter at ukrainske droner sårede mindst 16 mennesker i Ruslands Belgorod-region, mens otte sårede personer krævede hospitalsbehandling. I mellemtiden har Ukraine taget skridt til at afslutte en mineralaftale med USA, herunder oprettelse af en investeringsfond.

Quellen: