Turismeboom på Fuerteventura: forbandelse eller velsignelse for øen?

Turismeboom på Fuerteventura: forbandelse eller velsignelse for øen?

Fuerteventura, en af ​​De Kanariske Øer, står over for en dramatisk stigning i antallet af turister. I første kvartal af 2023 rejste over 758.000 feriegæster til øen, en stigning på 7,8 procent i forhold til året før. Det betyder, at øen har registreret den største stigning blandt De Kanariske Øer, mens andre øer som Lanzarote og Tenerife kun viser mindre stigninger på 1,9 procent og 2,1 procent. På trods af de økonomiske fordele for den lokale økonomi og arbejdsmarked, har situationen indbyggere bekymret over belastningen af ​​infrastrukturen.

Problemerne forbundet med det stigende antal turister er betydelige. Øens veje, vandforsyning og affaldsbortskaffelse er ved at nå deres grænser. Beboere udtrykker bekymring over populære strandstrækninger og naturreservater, når turismen boomer. Disse bekymringer blev tydelige sidste søndag gennem demonstrationer på Fuerteventura og de andre Kanariske Øer mod "ubæredygtig og udnyttende masseturisme". Kritikere efterlyser indtrængende mere bæredygtige alternativer inden for turisme. Eksperter advarer om, at der uden målrettet planlægning og investering er risiko for permanent skade på øens attraktioner.

Miljø og infrastruktur under pres

Det høje antal på 2.200 turister per 100 indbyggere, som Fuerteventura modtager årligt, er det højeste i Spanien. Omkring 150.000 feriegæster besøger øen hver måned, hvilket tegner sig for 70 procent af regionens bruttonationalprodukt og 60 procent af dens arbejdsstyrke. Der er et presserende behov for at forbedre turismeinfrastrukturen i overensstemmelse hermed, da vestkysten, herunder La Oliva og Pájara, allerede er mættet. I modsætning hertil forbliver østen og det indre stort set uberørt.

På trods af de eksisterende fredede områder bliver miljø og naturbeskyttelse i stigende grad angrebet af byggeprojekter. Senest blev øbrugsplanen (PIO) ændret i 2017 til fordel for turismeprojekter, hvilket førte til voldsomme protester. Ikke desto mindre skal der udpeges 12 nye turistzoner, og den planlagte forlystelsespark "Dreamland" nær Corralejos klitter skaber kontroverser på trods af offentlig modstand. Projektomkostningerne beløber sig til 77 millioner euro og omfatter forskellige fritidsaktiviteter. Borgmesteren i Puerto del Rosario støtter projektet, men det fører til en skarp konflikt med miljøforkæmpere.

Vedvarende energi er i fremmarch

Et andet aspekt af udviklingen i Fuerteventura er udvidelsen af ​​vedvarende energi. Der er planlagt 22 vindmølleparker og 51 solcelleanlæg, som i alt vil optage omkring 6,6 millioner kvadratmeter plads. Da øen kun kræver 76 megawatt, kan disse projekter i høj grad ændre øens landskab. Solparker kan generere 217 MW og vindmølleparker 227 MW. Ikke desto mindre udtrykker miljøingeniør Roque Calero bekymringer og opfordrer til et overordnet koncept til at regulere disse projekter, især med hensyn til øens følsomme naturområder.

De Kanariske Øers minister for turisme, Jessia de Leon, annoncerede en grundlæggende ændring af turismekonceptet i november 2024. Deres mål er at skabe en klar lovgivningsramme, omdesigne turistzonerne og indføre målrettede klimabeskyttelsesforanstaltninger. Den fremhæver beskyttelse af miljøet og beboernes livskvalitet som centrale anliggender. Uden disse ændringer kunne Fuerteventura true ikke kun sin naturarv, men også beboernes lykke i fremtiden.