Jeanne Hersch: En filosofi for frihed og menneskerettigheder

Jeanne Hersch: En filosofi for frihed og menneskerettigheder

Jeanne Hersch blev født i Genève den 13. juli 1910, en vigtig schweizisk filosof, hvis dybe ideer og politiske forpligtelser gør hendes stemme hørt i dagens samfund. I dag bliver hendes arv hædret i et program, hvor Irene Dähner-Vanotti rapporterer om de forskellige forbindelser mellem Hersch og premierministeren i Baden-Württemberg, Winfried Kretschmann. Hersch voksede op i et intellektuelt nærende miljø; hendes far, Pesach Liebman Hersch, var professor i statistik ved universitetet i Genève.

Hendes akademiske rejse førte hende ikke kun til sin hjemby, men også til Heidelberg og Freiburg, hvor hun kom i kontakt med store tankeretninger. Blandt de indflydelsesrige personer var Karl Jaspers og Martin Heidegger, og hun var særligt fascineret af Jaspers eksistentielle filosofi. Men oplevelsen af ​​en flok, der hyldede nazistiske storheder foran Heidegger, fik hende til at opdage en filosofi om frihed, retfærdighed og menneskerettigheder. Disse begivenheder formede hendes politiske overbevisning og førte til, at hun som ung blev engageret i det socialdemokratiske parti.

Indflydelsesrige møder og intellektuelle rødder

I Freiburg var Hersch en del af en gruppe jødiske studerende påvirket af Heidegger, som også omfattede vigtige tænkere som Hannah Arendt og Emmanuel Levinas. Ikke desto mindre besluttede hun at forlade Freiburg i 1933 for at undslippe Heideggers negative rolle som rektor under nationalsocialismens fremkomst. Denne beslutning afspejler hendes moralske kompas og engagement i den filosofi, der sætter menneskerettigheder i centrum.

Efter Anden Verdenskrig blev Hersch professor i systematisk filosofi i Genève i 1956 og overtog formandskabet for filosofisektionen på UNESCO i Paris fra 1966 til 1968. Hendes akademiske arbejde og hendes oversættelser af Jaspers' tekster til fransk bidrog til hendes høje anseelse i Schweiz. Hun har også et turbulent forhold til det socialdemokratiske parti, som hun trak sig fra i 1992, efter at partiet besluttede at legalisere stoffer.

En arv for fremtiden

Jeanne Hersch var en engageret intellektuel og kritisk stemme i studenterbevægelsen fra 1968, som opfordrede til en klar afstandtagen til den sovjetiske kommunisme. Hendes filosofiske skrifter, såsom "Penser dans le temps" (1977) og "Éclairer l'obscur. Entretiens avec Gabrielle et A. Dufour" (1986), repræsenterer væsentlige bidrag til nutidig filosofi og er forankret i jødisk etik. Deres engagement i etiske spørgsmål er fortsat en vigtig del af diskussionen om frihed og menneskerettigheder.

Genformidlingen af ​​hendes filosofi fra moderne stemmer som Winfried Kretschmann viser, at Herschs indflydelse på nutidens samfund er fortsat stærk, selv årtier efter hendes død i 2000. Herschs tanker og hendes enorme engagement giver stof til eftertanke om, hvordan frihed og retfærdighed skal formes i nutidens verden. Giver yderligere detaljer om hendes liv og arbejde Encyclopedia.com, mens WDR reflekterer over deres forbindelser til aktuelle politiske personer.